Navnet
Navnet 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞² er i sig selv ret meningsløst, men alligevel er endte der med at være en del tanker bag. Som sådan er det velvalgt.
Jeg foretrækker, at 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞 skrives med tegn fra Unicode-området U+1D504 - U+1D537 (matematiske fraktur-tegn), altså ikke “Bubula²” – men det er ikke alle, der har en font, som implementerer disse glyffer (inden for selve bubula2.com er der ingen problemer i de fleste browsere, fordi siden bruger Web Fonts). Visuelt set er 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞 og Bubula det samme ord, men teknisk set (fra computerens perspektiv) er det ikke. Det første er talrækken (hexadecimalt) 1D505, 1D532, 1D51F, 1D532, 1D529, 1D51E, og det andet er talrækken 42, 75, 62, 75, 6C, 61.
Hvis 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞 = 2 giver 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞² da 2×𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞, dvs. sætningen: “Bubula bubula”. Det er latin og betyder: “Tud som en ugle, oksekød” (hvor “oksekød” er vokativ, dvs. tiltaleform). Ordet “bubula” kan være en af følgende:
- bubulo, verbum, “at tude (som en ugle)” i præsens, aktiv, imperativ, singularis (bydeform). Fra bubo (ugle).
- bubula, substantiv, “oksekød” i nominativ, vokativ eller ablativ. Fra adjektivet nedenfor.
- bubulus, adjektiv, “okse-“ i nominativ, vokativ eller ablativ, femininum, singularis, eller nominativ, vokativ eller akkusativ, neutrum, pluralis. Fra bos (okse).
Dvs., at hvis 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞 = 3 fås: “Bubula bubula bubula”, dvs.: “Tud som en ugle, okse-oksekød.” Men 𝔅𝔲𝔟𝔲𝔩𝔞 er 2, basta!
Verbet bubulo er et såkaldt hapax legomenon, dvs. det kun findes én eneste gang i den kendte latinske litteratur. (Det skal lige siges, at alle oversættelser nedenfor er mine egne, så der er muligvis plads til forbedring.) Det findes i digtet, Elegia de Philomela – et de aliarum avium, simul et quadrupedum, vocibus (“Klagesangen fra nattergalen, og fra de andre fugles, ligeså også firbenenes, stemmer”) af Albus Ovidius Juventinus, vers 37. Her er ordet i sin sammenhæng (min fremhævelse):
35 Et cuculi cuculant et rauca cicada fritinnit,
36 Bombilat ore legens munera mellis apis.
37 Bubulat horrendum ferali carmine bubo,
38 Humano generi tristia fata ferens.
På dansk:
35 Og gøgene kukker, og den hæse cikade kvidrer,
36 Summer med munden, mens den samler gaver af honning, gør bien.
37 Tuder forfærdeligt med en skæbnesvanger sang, gør uglen,
38 Idet til den menneskelige slægt triste varsler den bringer.
For at gøre det ekstra speget er der en teoretisk mulighed for, at ordet bubulo slet ikke eksisterer. Her er en tekstkritisk note fra den udgivelse, jeg linker til ovenfor:
*Bubilat horrendum* scribit Schottus, sed rectius est *Bubulat*, quod Ald. Bersm. et Gold. habent. Iidem scribunt *ferali carmine bubo*, quod expressum e Virgilio est, Æn. IV, 462. Schottus contra edidit *ferali murmure*.
På dansk:
“Bubilat horrendum”, skriver Schottus, men det rigtige er “Bubulat”, som Ald. Bersm. og Gold. har. Ligesådan skriver de “ferali carmine bubo”, som er taget fra Virgil (Æn. IV, 462). Schottus, derimod, ændrer til “ferali murmure” (skæbnesvanger mumlen).
Nå … nok om det.
